Brug kroppen som en vej ind i meditation

02/12/2025

psykisk stress
mental stress

Mange tror, at meditation handler om at sidde helt stille, helst i skrædderstilling, uden en tanke i hovedet. Men det er langt fra min virkelighed, og måske netop derfor giver så mange op, før de overhovedet er begyndt.
‍
Som meditationsunderviser har jeg erfaret, at én af nøglerne til en meningsfuld og bæredygtig meditationspraksis faktisk kan være det stik modsatte: at starte med kroppen.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Start med åndedrættet

Fra tanke til krop, fra krop til stilhed

Dynamisk meditation

Kropsscanning og sansetræning

En meditativ krop fremfor en bestemt stilling

Rytmen, rummet og rammerne

Meditation som bevægelse – og bevægelse som meditation

At vende hjem til kroppen

START MED ÅNDEDRÆTTET

Vi er så vant til at være oppe i hovedet. For mange er det for voldsomt bare at sætte sig ned og tro, man kan finde ro. Kroppen og dermed også åndedrættet er derfor et fantastisk sted at starte. Den kan hjælpe os med at lande.

FRA TANKE TIL KROP, FRA KROP TIL STILHED

Det moderne menneske lever ofte adskilt fra sin krop. Vi analyserer, optimerer, planlægger og forsøger at tænke os ud af ubehag. Men kroppen er altid her og nu. 

Og netop dét gør den til en trofast vejviser, når vi vil øve os i at være til stede.

Når vi har haft en dag fuld af skærme, mails og møder, er vi ikke altid klar til meditation med det samme. Jeg oplever, at vi har brug for en overgang. Noget, der forbinder os med nuet. Og det kan vi gøre med vores krop.

Det kan være så enkelt som:

  • At mærke fødderne mod gulvet
  • At registrere hvor kroppen har kontakt med stolen eller puden
  • At lægge hånden på brystet og tage et par dybe åndedrag
DYNAMISK MEDITATION 

I min undervisning og på mine retreats bruger jeg ofte bevægelse som en vej ind til meditation. Det kan være dans, let yoga, åndedrætsøvelser eller gående meditation.

Jeg har set igen og igen, hvordan bevægelse løsner noget. Noget spændt slipper. Åndedrættet bliver friere. Nervesystemet får en chance for at regulere sig selv. Og så bliver det pludselig muligt at sætte sig i stilstand. Uden helt så meget modstand.

Bevægelsen bliver her ikke bare opvarmning, men en form for kropslig forberedelse. En dynamisk meditation i sig selv. En kobling mellem hovedet og kroppen. Og det giver for mig især mening i en vestlig kontekst, hvor mange af os er “hovedmennesker”.

Vi er supergode til at tænke, analysere, forstå. Men vi glemmer at sanse. At mærke. Og kroppen er vores direkte vej ind i det felt.

KROPSSCANNING OG SANSETRÆNING

Du behøver ikke at elske at danse eller være smidig til yoga. De mere stille praksisser, som kropsscanning, er efter min erfaring en mindst lige så stærk måde at skabe kontakt til kroppen.

Ved en kropsscanning guider du din opmærksomhed fra den ene kropsdel til den anden, til at du har været hele kroppen igennem Fra fødder til hoved eller omvendt. Undervejs inviteres du til at registrere, hvad du mærker.

Det kan være så simpelt som at spørge sig selv: Er jeg varm eller kold? Er der nogle spændinger? Er der noget, der føles rart? Noget der føles mindre rart?

KENDER DU DET?

Har du prøvet meget, men har stadig ondt?

Fysioterapi. Kiropraktor. Øvelser. Måske smertestillende oveni. Noget hjalp lidt – men aldrig langvarigt. Det er ikke din skyld. Og det er ikke fordi kroppen er ødelagt.

Smerter holdes typisk i live af fire ting på én gang:

Fysisk: Spændte muskler

Psykisk: Uroligt nervesystem

Mentalt: Indre tankemylder

Kemisk: Fastlåst åndedræt

Men du har kun fået hjælp til én ad gangen. Alt-i-én smertemetoden samler det hele.

"25 år med ondt i ryg og nakke. Har prøvet alt, troede jeg. Indtil jeg mødte Body & Mind. Det har på 21 dage gjort en kæmpe forskel." – Doris S., Trustpilot

20 min. om dagen. Hjemmefra. Brugt af 8.500+ danskere. Gennemsnittet halverer smerter på 21 dage.

At sanse sin krop er i sig selv meditativt, fordi det bringer dig tilbage til det, der er lige nu.

EN MEDITATIV KROP FREMFOR EN BESTEMT STILLING

For mig handler det ikke om, hvordan meditation ser ud. Det handler om, hvordan den mærkes.

Du kan sagtens meditere, mens du går. Eller mens du ligger på ryggen. Eller mens du strikker. Når man skal træde ind i meditationens landskab, handler det om opmærksomhed, ikke om form. Det er en gradvis tilvænning.

Jeg bruger ofte begrebet “sansekroppen”, altså den del af os, der mærker, oplever, fornemmer. Og netop den del af os bliver ofte skubbet til side i en travl hverdag.

Hvis vi kun lever fra hovedet, mister vi en stor del af vores menneskelighed. Kroppen rummer informationer, følelser, fornemmelser. Den kan være en vejviser, når hovedet er træt.

RYTMEN, RUMMET OG RAMMERNE

Når du bruger kroppen som indgang til meditation, handler det også om rytme og rammer. Hvornår giver det mening? Hvad har du brug for i dag?

Jeg foreslår at stille dig selv nogle enkle spørgsmål:
  • Hvad har min krop brug for lige nu?
  • Kan jeg bevæge mig først, før jeg sætter mig?
  • Kan jeg skabe et rum, hvor kroppen føler sig tryg?

Nogle dage er det måske en dans i stuen. Andre dage er det bare at lægge sig ned med et tæppe og trække vejret dybt. Det vigtigste er, at det er kropsligt funderet. Så kommer resten ofte lettere af sig selv.

MEDITATION SOM BEVÆGELSE – OG BEVÆGELSE SOM MEDITATION

Det går begge veje. Nogle gange bruger vi kroppen til at finde meditation. Andre gange opdager vi, at selve bevægelsen er meditation.

Når du går i naturen og virkelig sanser det, du ser, hører og mærker, så mediterer du. Når du danser frit og tillader dig selv bare at være, så mediterer du. Det er en tilstand. En væren i nuet.

AT VENDE HJEM TIL KROPPEN

At bruge kroppen som vej ind i meditation er i virkeligheden at vende hjem. Til sig selv. Til sit eget tempo. Til sin egen rytme.

Og det kræver ikke store armbevægelser. Det starter med at mærke dine fødder. At trække vejret helt ned i maven. At lade din krop fortælle dig, hvor du er og hvordan du har det.

Meditation behøver ikke være noget ophøjet. Det kan være noget enkelt. Noget levende. Noget, der starter i kroppen og langsomt åbner bevidstheden.

FORSTÅ DE 4 STRESSTYPER

Stress kommer sjældent fra ét sted – her arbejder vi med fire typer smerte, der hjælper os med at forstå årsagen bag. Læs mere her


RELATEREDE ARTIKLER

Meditation: eksperternes 2025 guide

Meditation er en praksis, der trækker os tilbage til det, vi længes efter i en hektisk…

Læs artiklen

Nomi Montserrat Junnaasborg

Brug kroppen som en vej ind i meditation

Mange tror, at meditation handler om at sidde helt stille, helst i skrædderstilling…

Læs artiklen

Nomi Montserrat Junnaasborg

En guide: hvornår og hvordan skal du meditere?

Det lyder måske simpelt: Sæt dig ned, luk øjnene og træk vejret. Men for mange, der…

Læs artiklen

Nomi Montserrat Junnaasborg

Meditation og søvn: din vej til ro, restitution og dybere nattesøvn

Søvn er ikke bare fravær af vågenhed. Det er kroppens vigtigste genopbyggende…

Læs artiklen

Martin Bonde Mogensen