Hvad er mentalisering? Lær at forstå dig selv og andre

Før du kan forstå andre, må du først dig selv. Når du kan sætte dig i andres sted, mærke hvad de føler og samtidig bevare forbindelsen til dine egne tanker og følelser, så mentaliserer du.
‍
Mentalisering er i virkeligheden noget, vi alle gør hele tiden. Det er evnen til at se de tanker, følelser, intentioner og behov der ligger bag andres adfærd.
‍
Når vi mentaliserer, bliver relationer lettere. Misforståelser bliver færre. Og vi kan handle mere bevidst i stedet for blot at reagere.

HVAD BETYDER MENTALISERING?

Begrebet mentalisering handler kort sagt om at forstå, at alle mennesker, du og jeg, har et indre liv med tanker, følelser og intentioner, der styrer vores handlinger. 

Når du mentaliserer, ser du ikke kun hvad en person gør, men prøver også at forstå hvorfor vedkommende gør det. 

Et tænkt eksempel: Du oplever at din kollega virker presset og kort for hovedet. Du kan tænke at “Hun er sur”, eller du kan mentalisere og tænke, “Måske er hun presset eller bekymret over noget”. 

Forskningen viser, at mennesker med god mentaliseringsevne oplever mere tillid, tryghed og samarbejde i sociale relationer. Lærer du at styrke denne evne, viser du empati og åbner for bedre kommunikation. 

Mentalisering og underbevidsthed

Når vi mentaliserer, forsøger vi at forstå andre menneskers handlingsmønstre. Men i virkeligheden er størstedelen af vores handlinger styret af vores underbevidsthed. 

Mange tror det er vores bevidsthed, der styrer os. Men undersøgelser viser, at vores handlinger er styret af vores underbevidsthed. Læs mere om underbevidstheden og hvordan du arbejder aktivt med den. 

AUTOMATISK VS. KONTROLLERET MENTALISERING

Der findes to måder at mentalisere på: automatisk og kontrolleret.

De spiller sammen og veksler afhængigt af situationen. Det er dog vigtigt at kende forskellen, da vi kan miste vores mentale fleksibilitet, når vores følelser tager overhånd.

Hvad er automatisk mentalisering?

Automatisk mentalisering sker ubevidst og lynhurtigt. Vi aflæser ansigtsudtryk, kropssprog og tonefald uden at tænke over det. Når vi føler os trygge i en relation, vil denne form for mentalisering ske helt automatisk.

Et tænkt eksempel: Din ven er trist og du mærker det instinktivt, selvom vedkommende  siger, at alt er fint. Din krop og dit nervesystem har aflæst små signaler og du reagerer dermed empatisk, uden at det kræver bevidst refleksion.

Hvornår bruger vi kontrolleret mentalisering?

Kontrolleret mentalisering træder i kraft, når noget føles uklart, konfliktfyldt eller ubehageligt. Her må vi aktivt tænke over, hvad der foregår både i os selv og i den anden.

Et tænkt eksempel: Du oplever der er en konflikt på arbejdet og reagerer ved at blive irriteret. I stedet for at reagere impulsivt, stopper du op og spørger dig selv: “Hvad skete der egentlig lige her? Hvorfor reagerer jeg så stærkt?” og “Hvad kunne den anden have ment?”.

Denne form for refleksion er selve kernen i kontrolleret mentalisering og kræver ro, nærvær og selvbevidsthed.

MENTALISERING I PRAKSIS

I familielivet

Mentalisering spiller en særlig rolle i relationen mellem forældre og børn. Når en forælder ser bag barnets adfærd og prøver at forstå, hvad barnet følerfrem for kun, hvad det gør, skabes tryg tilknytning og følelsesmæssig udvikling.

Et grædende barn har ikke kun brug for trøst. Det har brug for at blive forstået. En mentalisering kunne være at tænke: “Mit barn græder ikke for at være besværligt, men fordi det føler sig forladt”. 

I pædagogik og undervisning

Lærere og pædagoger, der arbejder mentaliserende, skaber med fordel et miljø, hvor elever føler sig set og forstået.

Et eksempel på mentalisering kunne være, når en elev opfører sig uhensigtsmæssigt, at adfærden ikke kun tolkes som problematisk, men læreren i stedet fokuserer på, hvad der ligger bag. Det kunne være eleven føler angst, utryghed, stress eller behov for struktur. 

I terapi og behandling

Inden for psykologi anvendes mentalisering-baseret terapi (MBT) til at hjælpe mennesker, der har svært ved at forstå egne eller andres følelser, f.eks. ved personlighedsforstyrrelser, traumer eller relationelle problemer.

Her vil terapeuten guide klienten til at reflektere over bestemte situationer med spørgsmål såsom: “Hvad følte du der?” eller “Hvad tror du, den anden oplevede?”. Over tid styrkes evnen til at rumme komplekse følelser og til at navigere mere trygt i relationer.

HVORDAN KAN MAN STYRKE SIN MENTALISERINGSEVNE?

Du kan træne din evne til at mentalisere. Præcis som muskler i kroppen. Her er nogle enkle øvelser, du kan prøve i dag: 

1. Stop op før du reagerer. Når du mærker irritation, så spørg dig selv: Hvad handler det her egentlig om. Både for mig og for den anden?
2. Lyt bag ordene. Prøv at høre, hvad der bliver ment, ikke kun hvad der bliver sagt.
3. Reflektér over følelser. Øv dig i at sætte ord på egne og andres følelser. Både de lette og de svære.
4. Træn dit perspektivskifte. Øv dig i at forestille, hvordan situationen ser ud fra den andens synsvinkel. 

Disse små skridt øger selvbevidsthed, empati og nærvær. Det gør dig bedre til at forstå både dig selv og dem omkring dig.

FÅ MERE VIDEN MED BODY & MIND UNIVERS MASTERCLASS

Hos Body & Mind Universe arbejder vi med krop, sind og relationer som en helhed.

I vores Masterclass får du konkrete værktøjer til at styrke din evne til mentalisering. Både i dine nære relationer og i mødet med dig selv.

Du lærer, hvordan åndedrættet, kroppe

n og bevidstheden spiller sammen i kommunikationen mellem mennesker, og hvordan du kan skabe mere ro, forståelse og forbindelse i hverdagen.

Er du nysgerrig på mere? Læs mere om mentaltræning her. 

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL