psykisk stress
Vi taler tit om stress som en overfyldt kalender, men psykisk stress begynder længe før to-do-listen eksploderer. Den starter med vores følelser: sorg, glæde, angst, vrede. Alt det, der bølger op og ned i løbet af en dag.
Når følelser ikke får lov at bevæge sig frit, finder de et andet sted at bo. Nemlig i muskler, bindevæv og led. Følelser er energi i bevægelse. Når vi stopper bevægelsen, bliver energien til spænding.
Kroppen gemmer på de historier, vi ikke får sagt højt.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Fra tanke til spænding: Følelsers vej ind i kroppen
Grænsesætning: vejen til indre lethed
Psoas som “Livets port”
Vejrtrækning: Ro til nervesystemet
Fra smerte til balance: Daglige mikrovaner
Det næste skridt
FRA TANKE TIL SPÆNDING: FØLELSERS VEJ IND I KROPPEN
Forskellen på at mærke og at holde fast er subtil. Følelsen af glæde får lov at fylde, men sorg har vi en tendens til at pakke væk. Over tid danner tilbageholdte følelser et kropsligt panser.
Særligt psoas-musklen (hoftebøjeren) reagerer på psykisk pres. Den hæfter på de fem nederste lændehvirvler og løber dybt ind mod hoften som et følelsesmæssigt lager:
- Vrede spænder psoas som en rustning.
- Tristhed gør den tung og træg.
- Magtesløshed får den til at “lukke porten”, så alt strammer.
En låst psoas trækker lænden, hofter og til sidst nakken skæv. Derfor kan nakkesmerter have rod i hofterne, eller i en følelse, der aldrig fik plads.
GRÆNSESÆTNING: VEJEN TIL INDRE LETHED
Min erfaring gennem mere end 25 år fortæller mig at 80 % af os har svært ved at stå ved sig selv og sige fra.
Hver gang vi sluger et “nej” fryser energien. Det starter ofte i halsen. En klump, der presser ordene ned og fortsætter op i nakken som stivhed og hovedpine.
At sætte grænser er ikke hårdhed, men selvomsorg. Når du siger ja til dig selv, begynder kroppen at løsne sit panser.
Øv dig i tre små trin:
- Mærk: Hvad føler jeg lige nu?
- Navngiv: Sæt ord på følelsen – højt eller på papir.
- Handle: Giv kroppen bevægelse, eller sig sætningen højt – også selv om stemmen ryster.
Hver gang du gør det, lærer nervesystemet, at det er sikkert at slippe spændingen.
PSOAS SOM “LIVETS PORT”
I kropsterapi kalder vi psoas for Livets port. Når porten er åben, bevæger du dig frit fysisk og følelsesmæssigt. Når den lukker, visner både bevægelse og livsmod.
Øvelse
- Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødder i gulvet.
- Placér en pude under bækkenet, så hoften strækkes blidt.
- Træk vejret dybt ind gennem næsen, mærk maven løfte sig.
- Udånd langsomt gennem munden i mindst seks sekunder og forestil dig, psoas smelter ned i underlaget.
- Bliv i 2-3 minutter.
KENDER DU DET?
Har du prøvet meget, men har stadig ondt?
Fysioterapi. Kiropraktor. Øvelser. Måske smertestillende oveni. Noget hjalp lidt – men aldrig langvarigt. Det er ikke din skyld. Og det er ikke fordi kroppen er ødelagt.

"25 år med ondt i ryg og nakke. Har prøvet alt, troede jeg. Indtil jeg mødte Body & Mind. Det har på 21 dage gjort en kæmpe forskel." – Doris S., Trustpilot
20 min. om dagen. Hjemmefra. Brugt af 8.500+ danskere. Gennemsnittet halverer smerter på 21 dage.
Gentag dagligt. Efter få uger oplever mange mindre lænde- og hoftesmerte – og større følelsesmæssig bevægelighed.
VEJRTRÆKNING: RO TIL NERVESYSTEMET
Når sindet koger, kan vejrtrækningen blive din genvej til ro. En enkel og udbredt vejrtrækningsøvelse er: Box breathing. Denne øvelse består af fire lige lange faser, men her bruger vi en længere udånding for ekstra beroligelse:
- Indånd 4 sekunder.
- Hold 4 sekunder.
- Udånd 4 sekunder.
- Hold 4 sekunder.
Gentag runden 5-10 gange, gerne inden sengetid. Du trækker i gennemsnit vejret 12-15 gange i minuttet, men med denne teknik behøver kroppen færre åndedrag, blodet iltes bedre, og spændinger løsner sig. Mange mærker hurtigt en dybere søvn.
FRA SMERTE TIL BALANCE: DAGLIGE MIKROVANER
Spænding i nakke / hovedpine
- Typisk følelsesmæssig kilde: svært ved at sige fra
- Mikrovane til frigørelse: rul skulderled i 30 sekunder, mens du udånder dobbelt så længe, som du indånder
Stram lænd
- Typisk følelsesmæssig kilde: magtesløshed eller indestængt vrede
- Mikrovane til frigørelse: lav “Livets port”-øvelsen (psoas-afspænding) 2 minutter dagligt
Tunge hofter
- Typisk følelsesmæssig kilde: tristhed
- Mikrovane til frigørelse: tag 10 dybe næseindåndinger, mens du vugger bækkenet blidt frem og tilbage
Arbejd med dig selv i små doser og gentag det konsekvent. Det skaber varig forandring.
DET NÆSTE SKRIDT
Psykisk stress er ikke et tegn på svaghed, men et signal om, at noget indeni vil bevæges. Når du lærer at lytte, navngive og handle, slipper kroppen gradvist grebet.
Er du nysgerrig på, hvad kroppens skjulte univers ellers gemmer på? Med vores Masterclass lærer du at afkode de signaler din krop sender dig hver dag. Gennem guidede forløb kombinerer vi øvelser og nærværende råd, så du kan genskabe balancen og bevæge dig frem med lethed og klarhed. Læs mere her.
